Jeg har altid set mig selv som en Sartre'sk eksistentialist blandet med en hulens masse skepticisme, men på det sidste er jeg blevet mere og mere overbevist om de potentielle fejl i antagelsen om en fri menneskelig vilje. Det hele udspringer fra fysikkens verden, hvor man, i hvert fald i den tidlige fysik, antog at alt var resultat af årsag og effekt (jeg springer let og elegant over hvad den første årsag i så fald var!).
Et objekt rammer et andet objekt og energier flyttes osv., du kender sikkert tankerne bag. Følger man denne tankegang ud i ekstremen kan man snildt ende op med en deterministisk livsanskuelse. For er det ikke besnærende at udføre et tankeeksperiment hvor man har en enhed (en stor computer, gud eller x), der indeholder alle informationer i hele universet om alle stoffer, alle energier, hele universets materie, og som er i stand til at processere denne information. Denne enhed burde jo kunne forudsige fremtiden, idet den kan se alle de årsags- og effektrækker der i gang nu, og derved kan forudsige hvad der efterfølgende vil ske. (Det er også meget vel denne tankegang der ligger bag, når man betegner gud som alvidende. Han ved alt og derfor ved han også alt om fremtiden.)
Men dette forudsætter selvfølgelig at der ikke eksisterer nogen fri vilje hos mennesket som pludselig, som ved et lynnedslag, vil få en tilfældig tanke og agere ud fra denne tilfældige tanke. En determinist vil sige at der ikke findes tilfældige tanker, og at alle tanker har en årsag der fremkalder den. At mennesket betegner noget som "tilfældigt" betyder blot at vi ikke har forstået de årsager og effekter der er i spild. Det samme argument vil determinister bruge mod folk i fysikkens verden, der studerer indenfor den forholdvist nye gren: kvantefysik. I kvantefysikken bevæger vi os på det subatomare plan, og her ophører årsag og effekt, i hvert fald når vi observerer og laver målinger i denne miniverden. Her påstår fysikkerne at tilfældige processer er i spild og at man ikke forudsige partiklers baner med traditionel "årsag og effekt"-fysik. Men dette kunne jo blot være et udtryk for vores mangelfulde indsigt på det subatomare plan.
Jeg føler mig splittet.. SUK
Mindfulness i vardagen
-
För någon månad sedan fick jag tips om yoga av min kära vän. Jag följde med
på träningspass med mina vänner och det var verkligen något oväntat! Jag
hade f...
5 år siden
hej,
SvarSletFri vilje har ikke noget at gøre med tilfældige tanker. Hvis man fik tilfældige tanker, så ville de være u-valgte og uden for kategorien at vilje noget.
Fri vilje vil stadig være gyldig hvis den blev forudsagt. Da Fremtiden ikke eksistere fysisk så vil selv de bedste forudsigelser kun være et gæt og fremtiden ville stadig ikke være låst (determineret). En person som kunne gætte fremtiden 100 % nøjagtig 100 % af tiden ville altid være i stand til at påvirke resultatet så det ikke skete alligevel. Det samme er sandt med hensyn til fortiden. Årsag og effekt kan således ikke føres tilbage uendeligt. Normalt accepterer man kun den sidste ankomne (nutidige) signifikante årsag (dvs. personen selv) som værende årsag til en given effekt (handling/opførsel). Det der gør en person signifikant er at en person kan udføre mange forskellige handlinger da han kan overveje en situation og træffe et valg ud fra rationelle principper. Fri vilje er med andre ord kapaciteten for at kunne træffe rationelle valg.
Jeg håber du finder det ovenstående hjælpsom.
Hej TLF
SvarSletMange tak for kommentaren, den var tankevækkende. Jeg er fuldstændig enig at fri vilje ikke har noget at gøre med tilfældige tanker, det var uklart formuleret af mig. Jeg mener blot at den frie vilje og det frie valg er svært at forene med determinisme. Jeg synes dog du blot antager at den frie vilje eksistere uden noget egentligt belæg for det. Det at en person "overvejer" kunne blot være en form for pseudofornemmelse og at ens valg i sidste ende var forudbestemt af en række svært uidentificerbare årsager.
Egentlig er jeg fulstændig enig med dig, i og mod jeg også tror på eksistensen af fri vilje (i hvert fald det meste af tiden), men det er og bliver en tro efter min mening.
Sprogligt giver det fin mening både at tale om determinerede handlinger "han voldtog hende p.gr.a. en stærk trang til at dominere kvinder seksuelt" og frie handlinger "han havde valget mellem at drikke kaffe eller te, og han valgte at drikke te". Vi oplever altså den frie vilje i vores dagligdag, men også, at handlinger kan være determinerede.
SvarSletProblemet med determinismen i sin absolutte version er, at det er en ikke-falsificérbar tese, dvs. det er ikke muligt at efterprøve den, empirisk eller på anden måde. Påstår indeterministen, at der findes frie handlinger, vil deterministen altid kunne påstå, at der ligger en eller anden skjult, uidentificérbar årsag bag handlingen. Dette er ikke noget reelt argument eller nogen tilbagevisning af indeterministens påstand.
Den frie vilje findes, fordi vi alle (undtagen stærkt sindssyge mennesker) oplever den dagligt, og kan tale meningsfuldt om den og blive forstået.
Den frie vilje er med andre ord common sense.
Tak for en interessant blog!
www.regnvejrskys.wordpress.com
Hej Henrik,
SvarSletAt den fri vilje er "common sense" er heller ikke et reelt argument eller en egentlig tilbagevisning af determinismen. Heller ikke det at vi har en oplevelse af at besidde fri vilje eller at vi kan forstå begrebet, gør det validt.
Ærgerligt at denne blog ikke er aktiv længere. Fede emner ellers. Mht fri vilje kontra determinisme, så angriber jeg emnet mere overskueligt, enkeltvis, sådan fra et barns fødsel til for eksempel valget om noget afgørende i dets voksenliv. Jeg tænker at mennesket i den givne situation kun kan handle netop som det gør, fordi det menneske i den situation er formet ikke af en Gud eller et univers nødvendigvis (det er ikke mit tankeeksperiments udgangspunkt at afgøre, det er netop en forsimpling af noget ellers stort og uoverskueligt)men af tidligere unikke erfaringer, vilkår, familiestrukturer mm. De vilkår mennesket er født ind i, de erfaringer det gjorde sig undervejs sammenlagt med selve situationen kan kun resultere i netop det, der sker. Fordi ellers ville situationen eller mennesket være et andet.
SvarSletDet er også min tanke, at det gælder når mennesket (tror det)vælger det modsatte af det, som det ville.... Fordi igen kan der findes årsager og tidligere erfaringsveje til den omvendte handling. I teorien -- det ville jo svært kompleks at afdække reelt, da ingen årsag er til helt sikkert at spore NU (i modsætning til tidligere), fordi reflektionen, fortolkningen og formidlingen af eksempelvis en proces tiltænkt som årsag til den handling der søges at forstås, så vil være farvet af nuet, som jo en er en ny situation set på af nuets folk præget af nuets kultur, omstændigheder osv.
Argh, ved ikke om jeg afleverer min pointe, men den lyder noget i retningen af, at jeg ikke tror vi er frie kvag vores erindring...vilkår...afhængighed af andres fortolkning af os..osv:)